God mad. Lavet fra bunden.
Frisklavet mad, håndlavet pasta og madoplevelser i Birkerød.
Jeg hedder Claudia, og jeg elsker god mad. Især når den er lavet fra bunden, med gode råvarer, lidt tålmodighed og masser af madglæde.
Efter mange år i en helt anden branche har jeg besluttet at gøre mere ud af min passion for mad. Og sådan blev From Scratch til.
Her i Birkerød kan du bestille frisk, håndlavet pasta og hjemmelavede saucer med hjem, nyde en frisklavet pastaret hos Books & Wine eller selv få fingrene i dejen på en af mine pastaworkshops.
Vi starter med pasta, men From Scratch handler om meget mere. Om god mad, godt håndværk og glæden ved at lave noget selv.
Oplev From Scratch
Frisk pasta med hjem
Frisk, håndlavet pasta og hjemmelavede saucer, lavet fra bunden med gode råvarer. Forudbestil din pasta, hent den i Birkerød og nyd den derhjemme.
Spis hos Books & Wine
Hver fredag og lørdag kan du nyde frokost eller middag med frisklavet pasta og andre hjemmelavede retter fra From Scratch hos Books & Wine i hjertet af Birkerød.
Pastaworkshops
Få fingrene i dejen på en af mine pastaworkshops i Birkerød. Lær at lave frisk pasta fra bunden, få tips og tricks med hjem og nyd den pasta, vi laver sammen.
Private workshops & events
En særlig oplevelse med venner, familie eller kolleger
Skal du fejre fødselsdag, samle vennerne eller arrangere teambuilding med kollegerne?
Hos From Scratch Pasta Lab kan I lave frisk pasta og lækre saucer sammen i hyggelige og uformelle rammer. Vi tilpasser oplevelsen til jeres ønsker og slutter af med at nyde maden omkring bordet.
Har du en idé til et arrangement? Skriv til mig, så finder vi sammen ud af mulighederne.
